Forestil dig at finde en kuvert med 4.000 kroner i din postkasse. Det er præcis, hvad mange danskere går glip af hvert eneste år, fordi de aldrig sætter spørgsmålstegn ved deres telefon- og internetregning. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er der stor forskel på priserne hos de danske udbydere, og forbrugerne skifter alt for sjældent.
Derfor betaler du for meget
Problemet er enkelt: Teleselskaberne tjener penge på din passivitet. Nye kunder lokkes ind med lave intropriser, mens eksisterende kunder stille og roligt glider over på dyrere standardabonnementer. Du bemærker det knap nok, fordi beløbet trækkes automatisk fra kontoen hver måned.
En analyse fra det danske prissammenligningssite Telepriser.dk viser, at danskere i gennemsnit betaler op til 40 procent mere end nødvendigt for identiske ydelser, blot fordi de aldrig har undersøgt markedet. Over et år løber det hurtigt op i 2.000 til 4.000 kroner.
De 5 fejl du sandsynligvis begår
- Du har samme abonnement i årevis. Priserne på mobil og bredbånd falder løbende, men dit abonnement følger ikke automatisk med ned.
- Du betaler for data, du ikke bruger. Mange har et stort datapakke, men bruger kun en brøkdel af det inkluderede data hver måned.
- Du har ikke spurgt om rabat. De fleste ved det ikke, men teleselskaber har næsten altid uannoncerede fastholdelsestilbud klar til kunder, der truer med at forlade dem.
- Du har mobil og bredbånd hos forskellige selskaber. Bundling, altså at samle begge ydelser hos ét selskab, giver typisk en samlet rabat på 15 til 25 procent.
- Du læser ikke det med småt. Bindingsperioder, automatiske prisstigninger og gebyrer kan skjule sig i de generelle vilkår og koste dig dyrt.
Den ene sætning der kan halvere din regning
Det lyder næsten for simpelt, men det virker. Ring til dit teleselskab og sig præcis dette: "Jeg overvejer at skifte til en konkurrent, da jeg har fundet et billigere tilbud. Hvad kan I tilbyde mig for at blive?"
Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det en velkendt taktik, og kundeservicemedarbejderne har typisk mandat til at tilbyde rabatter på stedet, som ikke fremgår nogen steder på hjemmesiden. Mange forbrugere har fået reduceret deres månedlige regning med 30 til 50 procent med netop denne fremgangsmåde.
7 konkrete tips til at spare penge med det samme
- Brug et prissammenligningssite som Telepriser.dk eller Bedst og Billigst til at få overblik over markedet, inden du ringer til din udbyder.
- Tjek din forbrugshistorik. De fleste selskaber tilbyder et overblik i deres app. Brug det til at vurdere, om du reelt har brug for dit nuværende dataniveau.
- Undgå bindingsperioder. Abonnementer uden binding giver dig forhandlingskraft og fleksibilitet til at skifte, når et bedre tilbud dukker op.
- Bundle dine ydelser. Spørg eksplicit ind til, hvad det koster at samle mobil og bredbånd hos samme selskab.
- Sæt en kalenderaftale. Aftal med dig selv at tjekke dine abonnementer én gang om året, helst når bindingsperioden udløber.
- Overvej et MVNO-selskab. Såkaldte virtuelle mobiloperatører som CBB, Oister og Lebara lejer plads på de store netværk og tilbyder ofte langt lavere priser for identisk dækning.
- Brug dit klageadgang. Hvis du mener, du er blevet opkrævet forkert, kan du klage til Teleankenævnet, som er en gratis klagemyndighed for forbrugere.
Det handler om vane, ikke om penge
"Forbrugerne mangler ikke råd til at handle smartere, de mangler vanen," siger forbrugerpolitisk rådgiver Anja Rosenberg fra Forbrugerrådet Tænk. "Teleregningen er en af de mest oplagte steder at spare, fordi markedet er så konkurrencepræget, og fordi det kræver meget lidt indsats at skabe en stor forskel."
Bundlinjen er klar: Fem minutters research og ét telefonopkald kan spare dig for tusindvis af kroner om året. Penge, som ellers stille og roligt forsvinder ud af din konto, måned efter måned.
Kilder
- Forbrugerrådet Tænk, forbrugerradet.dk
- Teleankenævnet, teleanke.dk
- Telepriser.dk, prissammenligningsanalyse for danske mobilabonnementer
- Bedst og Billigst, bedstogbilligst.dk