Nyt24DK
Nyheder

Lægen advarer: De 5 morgenvaner som langsomt ødelægger dit helbred

Millioner af danskere starter dagen med vaner, der belaster kroppen uden at vide det. Her er de fem værste syndere.

Af Chefredaktør||Nyheder
Sundhed
Sundhed

Morgenen sætter tonen for resten af dagen. Men hvad nu hvis de vaner, du troede var harmløse eller ligefrem sunde, faktisk gør mere skade end gavn? Læger og sundhedseksperter peger på fem meget udbredte morgenvaner, som på sigt kan påvirke dit helbred negativt.

1. Du tjekker telefonen med det samme efter opvågning

For mange er det første, de gør om morgenen, at gribe efter telefonen. Men det er en vane, der ifølge eksperter stresser hjernen, før den overhovedet er kommet i gang. Når du bombarderer dit nervesystem med notifikationer, nyheder og sociale medier umiddelbart efter opvågning, aktiveres kroppens stressrespons tidligt på dagen.

Ifølge en rapport fra American Psychological Association oplever personer, der tjekker deres telefon konstant, markant højere stressniveauer end dem, der begrænser skærmtid om morgenen. Hjernen har brug for tid til gradvist at vågne op og finde ro, før den udsættes for digital stimulation.

2. Du springer morgenmaden over

Travlhed får mange til at droppe morgenmaden helt. Men kroppen har fastet natten igennem, og blodsukker samt energiniveauer er lave. Springer man morgenmaden over, tvinges kroppen til at arbejde hårdere for at opretholde koncentration og energi.

Sundhedsstyrelsen anbefaler en varieret morgenmad som en vigtig del af en sund kost, og forskning offentliggjort i tidsskriftet Nutrients viser, at personer der springer morgenmaden over, har en øget risiko for overvægt, da de ofte kompenserer med usunde mellemmåltider senere på dagen.

3. Du drikker kaffe som det allerførste

Mange når ud efter kaffekanden, inden de overhovedet har drukket et glas vand. Problemet er, at koffein på fastende mave og i de tidlige morgentimer, hvor kroppens kortisolniveauer naturligt er høje, kan forstyrre hormonbalancen og føre til øget angst og hjertebanken.

Neurofysiologen Andrew Huberman fra Stanford University forklarer, at kroppen producerer mest kortisol i de første 90 til 120 minutter efter opvågning, og at koffein i dette tidsrum kan reducere den langsigtede effekt af kaffen og øge tolerancen for koffein hurtigere. Hans anbefaling er at vente med kaffen, til kortisolniveauet begynder at falde.

4. Du sover videre med snooze-knappen

Snooze-knappen føles befriende, men den ødelægger faktisk søvnkvaliteten. Når alarmen ringer og du vælger at sove videre, starter kroppen en ny søvncyklus, som den ikke kan fuldføre. Det resulterer i en tilstand kaldet søvninertia, som er den tunge, desorienterede følelse du kender fra gentagne opvågninger.

Forskere fra Uppsala Universitet i Sverige har dokumenteret, at fragmenteret søvn i de sene morgentimer påvirker kognitive funktioner negativt og kan forstyrre kroppens indre ur, det såkaldte cirkadiske rytme, markant.

5. Du undlader at drikke vand om morgenen

Kroppen mister væske natten igennem gennem vejrtrækning og svedafsondring. At starte dagen uden at genopfylde væskedepoterne kan føre til mild dehydrering, som giver sig udslag i træthed, hovedpine og nedsat koncentrationsevne.

WHO understreger, at tilstrækkelig vandindtagelse er afgørende for kroppens grundlæggende funktioner, herunder fordøjelse, kredsløb og hjernefunktion. Et enkelt glas vand om morgenen er en nem og effektiv vane at indføre.

Hvad kan du gøre i stedet?

De gode nyheder er, at selv små justeringer i morgenrutinen kan have stor effekt. Prøv at lægge telefonen uden for soveværelset, spis en let morgenmad, drik et glas vand før kaffen, og sæt kun én alarm. Det er ikke dramatiske ændringer, men over tid kan de gøre en mærkbar forskel for dit velvære og din energi.

Kilder

  • American Psychological Association, Stress in America-rapport
  • Sundhedsstyrelsen, anbefalinger om kost og ernæring
  • Nutrients, peer-reviewed ernæringstidsskrift
  • Andrew Huberman, Stanford University, neurobiologi og fysiologi
  • Uppsala Universitet, søvnforskning
  • Verdenssundhedsorganisationen (WHO), retningslinjer for vandindtagelse