Hvert år køber danskere håndkøbsmedicin for milliarder af kroner. Paracetamol, ibuprofen og forkølelsesmidler er blevet en fast del af hverdagen, og mange tager medicinen uden at tænke nærmere over det. Men ifølge eksperter er det en potentielt farlig vane.
"Vi ser desværre mange patienter, der har skadet sig selv ved forkert brug af håndkøbsmedicin. Det er ikke fordi, de er uansvarlige. Det er fordi, de simpelthen ikke ved bedre," siger speciallæge i almen medicin og forfatter til flere sundhedsbøger, Henrik Nordahl.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du altid læser indlægssedlen grundigt og kontakter din læge ved tvivl. Alligevel viser undersøgelser fra Lægemiddelstyrelsen, at en stor andel af danskerne ikke følger doserings- og brugsanvisningerne korrekt.
Her er de seks mest almindelige fejl, og hvad du skal gøre i stedet.
1. Du tager for høj en dosis fordi du tror, det virker hurtigere
En af de hyppigste misforståelser er, at en større dosis giver hurtigere eller bedre effekt. Det gælder særligt paracetamol, hvor grænsen mellem en terapeutisk og en skadelig dosis er overraskende lille. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er den maksimale dagsdosis for voksne 4 gram paracetamol, svarende til 8 tabletter á 500 mg. Overskrider du denne grænse, risikerer du alvorlig leverskade.
2. Du kombinerer medicin uden at vide, hvad den indeholder
Mange forkølelsespræparater indeholder allerede paracetamol. Hvis du samtidig tager smertestillende tabletter, kan du hurtigt komme til at indtage det dobbelte af den anbefalede mængde. "Det er en af de mest undervurderede risici ved håndkøbsmedicin," forklarer Henrik Nordahl. Tjek altid indlægssedlen og virkestofferne, inden du kombinerer to produkter.
3. Du tager ibuprofen på tom mave
Ibuprofen og andre NSAID-præparater som naproxen kan irritere mavesækken kraftigt, hvis de tages uden mad. Verdenssundhedsorganisationen WHO understreger i sine retningslinjer for smertebehandling, at NSAID-præparater altid bør tages i forbindelse med et måltid for at reducere risikoen for mavesår og blødninger.
4. Du fortsætter medicinen i for lang tid
Håndkøbsmedicin er beregnet til kortvarig brug, typisk tre til fem dage. Tager du smertestillende medicin i mere end ti dage i træk, kan du udvikle det, der kaldes medicinoverforbrugshovedpine, en tilstand hvor selve medicinen forårsager de smerter, du forsøger at behandle. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at du altid kontakter din læge, hvis du har behov for smertestillende i mere end en uge.
5. Du giver voksenmedicin til børn i reduceret dosis
Det er en udbredt misforståelse, at man blot kan skære en voksendosis ned og give den til et barn. Børns lever og nyrer fungerer anderledes end voksnes, og mange håndkøbspræparater er slet ikke godkendt til børn under en bestemt alder. Aspirin må eksempelvis aldrig gives til børn under 16 år på grund af risikoen for den sjældne men alvorlige Reyes syndrom. Brug altid børnespecifikke præparater og følg doseringen efter barnets vægt.
6. Du stopper medicinen for tidligt eller for sent
Nogle stopper medicinen så snart de føler sig lidt bedre, mens andre fortsætter længere end nødvendigt. Begge dele er problematiske. Ved visse infektioner og behandlingsforløb er det afgørende at følge hele kuren. Omvendt kan unødvendigt langvarigt forbrug øge risikoen for bivirkninger og afhængighed.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Du bør altid kontakte din praktiserende læge, hvis dine symptomer ikke forbedres inden for tre til fem dage, hvis du er gravid eller ammer, hvis du tager blodfortyndende medicin eller har kroniske sygdomme, eller hvis du er i tvivl om, hvilken medicin der passer til din situation. Din apoteker kan også vejlede dig om sikker brug af håndkøbsmedicin uden forudgående aftale.
"Håndkøbsmedicin er trygt, når det bruges korrekt. Problemet opstår, når vi behandler det som ufarligt fordi det ikke kræver recept," afslutter Henrik Nordahl.
Kilder:
Lægemiddelstyrelsen, retningslinjer for korrekt brug af håndkøbsmedicin, laegemiddelstyrelsen.dk
Sundhedsstyrelsen, vejledning om selvmedicinering, sst.dk
Verdenssundhedsorganisationen (WHO), WHO's retningslinjer for smertebehandling med NSAID-præparater
Forbrugerrådet Tænk, råd om medicinbrug, taenk.dk