Højt blodtryk kaldes ikke uden grund for 'den stille dræber'. Ifølge Hjerteforeningen lider op mod 800.000 danskere af forhøjet blodtryk, og mange af dem ved det slet ikke. Tilstanden kan i årevis udvikle sig uden tydelige symptomer, men det betyder ikke, at kroppen aldrig sender signaler. Det handler om at kende dem.
Vi har talt med læger og gennemgået aktuel forskning for at samle de seks tegn, som alt for mange overser eller fejltolker som noget helt andet.
Hvorfor er det så farligt?
Blodtryk måles i millimeter kviksølv (mmHg) og angives som to tal, for eksempel 120/80. Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer forhøjet blodtryk som et tryk på 140/90 mmHg eller derover. Når blodtrykket vedvarende er for højt, slider det på blodkarrenes vægge og øger risikoen markant for blodprop i hjertet, slagtilfælde og nyresvigt.
Problemet er, at kroppen tilpasser sig langsomt, og mange af symptomerne er lette at afvise som stress eller søvnmangel.
De 6 advarselstegn du ikke må ignorere
- Hyppige hovedpiner, især om morgenen. En dunken eller trykken i baghovedet, særligt lige efter opvågning, kan være et tegn på forhøjet blodtryk. Mange tolker det som spændingshovedpine, men hvis det sker regelmæssigt, bør det undersøges af en læge.
- Sløret eller dobbelt syn. Forhøjet blodtryk kan skade de fine blodkar i øjnene. Det kan give sløret syn eller i sjældne tilfælde pludselige synsforstyrrelser. Dette symptom kræver øjeblikkelig lægehjælp.
- Åndenød ved let anstrengelse. Hvis du mærker, at du bliver forpustet ved aktiviteter, der ikke burde udmatte dig, kan det skyldes, at hjertet arbejder hårdere end normalt på grund af højt blodtryk.
- Hjertebanken eller uregelmæssig puls. En fornemmelse af, at hjertet hamrer, springer eller slår uregelmæssigt, er ikke altid uskyldig. Vedvarende forhøjet blodtryk kan belaste hjertet og føre til rytmeforstyrrelser.
- Næseblod uden åbenlys årsag. Spontane næseblod, som ikke kan forklares med tør luft eller slag, kan i sjældne tilfælde hænge sammen med et meget højt blodtryk. Hjerteforeningen understreger, at næseblod alene sjældent er et tegn, men i kombination med andre symptomer bør det tages alvorligt.
- Konstant træthed og koncentrationsbesvær. Når blodkarrene er under vedvarende pres, kan blodforsyningen til hjernen påvirkes. Det kan vise sig som en diffus, kronisk træthed eller besvær med at fokusere, som ingen mængde søvn ser ud til at afhjælpe.
Hvornår skal du søge hjælp med det samme?
Nogle tegn kræver, at du kontakter lægevagten eller tager på skadestuen uden forsinkelse. Det gælder, hvis du oplever:
- Pludselig kraftig hovedpine, som du aldrig har mærket før
- Synsforstyrrelser kombineret med brystsmerter
- Følelsesløshed i ansigt, arme eller ben
- Besvær med at tale eller forstå andre
Disse kan være tegn på et hypertensivt anfald eller et begyndende slagtilfælde, og her tæller hvert minut.
Hvad kan du selv gøre?
Det vigtigste første skridt er at få målt sit blodtryk. Det kan gøres hos lægen, på mange apoteker eller med et hjemmeblodtryksmåler. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle over 40 år regelmæssigt får tjekket deres blodtryk, selv uden symptomer.
Livsstilsfaktorer spiller en stor rolle. Forskning offentliggjort i tidsskriftet The Lancet viser, at reduktion af saltindtag, regelmæssig motion og rygestop kan sænke blodtrykket markant og i mange tilfælde undgå eller udskyde medicinsk behandling.
Kender du dit blodtryk? Hvis ikke, er nu et godt tidspunkt at finde ud af det.
Kilder
- Hjerteforeningen, hjerteforeningen.dk
- Verdenssundhedsorganisationen (WHO), who.int
- Sundhedsstyrelsen, sst.dk
- The Lancet, 'Blood pressure and cardiovascular risk', publiceret i fagfællebedømt udgave