Nyt24DK
Nyheder

Lægen advarer: De 7 fejl næsten alle danskere laver når de tager håndkøbsmedicin

Millioner af danskere tager smertestillende uden at tænke nærmere over det. Lægerne ser konsekvenserne hver dag.

Af Chefredaktør||Nyheder
Nyhedsbillede
Nyhedsbillede

Det virker uskadeligt. En tablet mod hovedpine, et par ibuprofen efter træning eller et hostmiddel fra apoteket. Men håndkøbsmedicin er stadig rigtig medicin, og fejlbrug kan i værste fald koste dig helbredet. Vi har talt med lægefaglige eksperter om de mest udbredte og farlige fejl, danskere begår.

1. Du tager for høj en dosis for at få hurtigere effekt

En af de mest klassiske fejl er at tage mere end den anbefalede dosis, fordi man ønsker hurtigere eller stærkere effekt. Det gælder særligt paracetamol, hvor grænsen mellem terapeutisk dosis og skadelig dosis er overraskende lille. Ifølge Sundhedsstyrelsen er den maksimale daglige dosis for voksne 4 gram paracetamol, svarende til otte tabletter à 500 mg. Overskrides denne grænse, risikerer man alvorlig leverskade.

2. Du blander alkohol og smertestillende

Mange tager ikke stilling til, om de har drukket alkohol, når de griber efter en smertestillende tablet. Men kombinationen kan være farlig. Alkohol og paracetamol belaster leveren samtidig, og risikoen for leverskade øges markant. Ibuprofen kombineret med alkohol kan øge risikoen for mavesårblødninger. Apotekernes organisation Apotekerne i Danmark anbefaler altid at undgå alkohol i forbindelse med indtagelse af smertestillende medicin.

3. Du tjekker ikke om du allerede får medicin med samme indholdsstof

Mange receptpligtige lægemidler indeholder paracetamol, for eksempel visse håndkøbs-kombinationspræparater mod forkølelse. Hvis du allerede tager et sådant præparat og oveni tager almindelig paracetamol, kan du uforvarende overskride den sikre dagsdosis. Lægemiddelstyrelsen advarer specifikt mod dette og anbefaler altid at læse indlægssedlen grundigt.

4. Du tager ibuprofen på tom mave

Ibuprofen og andre såkaldte NSAID-præparater, det vil sige non-steroide antiinflammatoriske lægemidler, bør altid tages sammen med mad eller mælk. Tages de på tom mave, kan det irritere maveslimhinden og i værste fald udløse mavesår eller blødninger. Dette gælder særligt for ældre og personer med tidligere maveproblemer, ifølge WHO's retningslinjer for smertehåndtering.

5. Du fortsætter behandlingen for længe

Håndkøbsmedicin er beregnet til kortvarig selvbehandling, typisk tre til fem dage for smertestillende. Mange danskere tager imidlertid medicinen i uger eller måneder uden at konsultere en læge. Det kan føre til medicinforgiftning, afhængighed eller det der kaldes analgetika-hovedpine, hvor selve medicinen forårsager kronisk hovedpine. En undersøgelse publiceret i tidsskriftet Cephalalgia viser, at op mod fire procent af befolkningen i vestlige lande lider af medicin-overforbrugshovedsme.

6. Du giver voksendoser til børn

Børns lever og nyrer fungerer anderledes end voksnes, og doseringen af medicin skal altid tilpasses barnets vægt og alder. Alligevel sker det jævnligt, at forældre giver for høje doser, fordi de regner med barnets alder frem for vægt. Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen anbefaler altid at følge den vejledning, der fremgår af emballagen eller at spørge en læge eller farmaceut.

7. Du stoler på, at håndkøbsmedicin er ufarlig fordi den sælges frit

Den måske mest udbredte misforståelse er, at håndkøbsmedicin per definition er ufarlig. Fritagelsen fra receptpligt betyder blot, at risikoen ved korrekt brug vurderes som acceptabel for de fleste voksne. Det betyder ikke, at medicinen er uden bivirkninger eller risici. Forbrugerrådet Tænk har tidligere påpeget, at forbrugerne i for høj grad undervurderer risikoen ved håndkøbspræparater og sjældent læser indlægssedlen.

Hvad skal du gøre i stedet?

Læs altid indlægssedlen, tjek om din øvrige medicin indeholder de samme indholdsstoffer, undgå alkohol under behandlingen, og kontakt din læge eller apotek hvis du er i tvivl. Er du i tvivl om doser til dit barn, spørg altid en fagperson først.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, WHO, Apotekerne i Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Cephalalgia (videnskabeligt tidsskrift om hovedpine), Statens Serum Institut.